Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger. Få mere information her
50 års erfaring Stor egenproduktion Fast billig fragt Levering til weekenden MobilePay
0,00 DKK
0 vare(r)0,00 DKK

Skadedyr i rhododendron

Rhododendrontæger:
Skade: Tægen sidder altid på bladets underside. Ved at suge i bladet ødelægger den cellerne og giver derved planten et dårligt udseende, og samtidig svækkes plantens modstandskraft overfor sygdomme. Bliver tægen ikke bekæmpet i tide, kan hele planten dø og tægen kan inden da brede sig til omkringstående planter.

Levevis: I slutningen af maj begynder klækningen af de æg, som sommeren før blev lagt i bladet. I begyndelsen er tægerne mikroskopiske, men da de sidder i klynger, kan de ses med det blotte øje. Udvokset bliver de op til 3-4 m.m. lange og får gennemsigtige vinger. Tægens ekskrementer viser sig som sorte pletter og er i starten glinsende.

Bekæmpelse:  Der er ikke så mange muligheder, af bekæmpelsesmiddel på markedet længere. 
Tægerne er mest aktive omkirng 5.juni.
                                                                                     
                                                                                               



Øresnudebille: 
Skade: Angreb af øresnudebillen viser sig ved større eller mindre hak i bladkanterne (billetklip). Dette er med til, at give give planten et dårligt udseende. Værre er dog, den skade øresnudebillen i larvestadiet kan forvolde på plantens rødder. I værste fald kan den gnave så meget af roden, at planten dør.

Levevis: Fra august til oktober lægger de sorte eller brune biller 300-500 æg. Klækningen tager 20-60 dage afhængigt af temperaturen. I løbet af efteråret og næste forår gnaver larverne i plantens rødder. Da larvernes udvikling er afhængig af temperaturen, kommer billerne frem over en længere periode. En del af billerne overvintre. Øresnudebillen er et natdyr og gemmer sig derfor under jordoverfladen om dagen. Om aftenen kommer den så frem for at indtage føde. Der kan være op til flere hundrede på en stor plante, hvis angrebet er meget voldsomt.

Bekæmpelse: Stadig flere giftige og effektive bekæmpelsesmidler fjernes fra markedet. Det vanskeliggør en effektiv bekæmpelse. Bekæmpelse kan foretages manuelt, ved natlig indsamling og destruktion af billerne. Hertil skal anvendes en lommelygte og en hvid plastikbøtte med låg. Bøtten holdes under bladet hvor en bille er observeret, herefter vil en let berøring af bladet, få den til at slippe sit greb i bladet og den vil falde ned i bøtten. Bemærk, at snudebillen kan kravle op ad bøtten.
Bekæmpelse af larven kan ske med Nematoder der udvandes ved jordtemperatur på minimum 12 grader.
                         



Divs. larver og snegle:
Skade: Nu hvor det ikke længere sprøjtes så meget på markerne, har det givet mere liv af forskellige larver og snegle. For den er de grønne blade i rhododendron et festmåltid. Om det lige er det ene eller det andet der er i planten, kan være svært at se. Nogle af larverne kan være meget aggrassiv.

Levevis: Larverne lever i de grønne kultur, og bevæger sig ikke langt omkring, hvis der er mad nok. Sneglene bevæger sig mere omkring.

Bekæmpelse: Ligesom alt andet, er der ikke længere midler, at bekæmpe disse med. Det er om at gå på jagt og tage dem på fast gerning. Larverne kan være helt op til 10 cm lange.


 
  
   
Ingen varer fundet